FAQs

“Her kan du læse de spørgsmål jeg ofte bliver spurgt om. Men du er altid velkommen til at kontakte mig – hvis der noget du er i tvivl om. “
Ib Fromberg, BSC College

 

 

Hvad er forskellen på at træne på BSC og i sin egen klub

BSC er ikke tilmeldt en turnering og skal dermed ikke evaluere kampe eller sætte spillere op til næste kamp. BSC arbejder heller ikke med ”konditionstræning”.

BSC arbejder med individuel træning og teknisk træning. De fleste elever på BSC er tilknyttet en fodbold- eller håndboldklub. Det betyder derfor at elever får rigtigt mange træninspas i klubben og BSC. Træningen på BSC er bygget op på en måde, så eleven ikke bliver overbelastet.

 

Kan man vælge andre linjer på BG eller skal man gå i sportsklassen?

BSC har en aftale med BG at de elever der går i sportsklassen har fri så de kan nå til BSC´s træning. Man kan godt vælge andre linjer og så gå på BSC, men eleven må afvente sit skema og se hvilke dage træningstiderne på BSC og BG kan passe sammen.

Skal man deltage i alle træninger på BSC?

Nej. Man kan graduere antallet af træninger fra 1. – til 3. gange ugentligt. Man betaler efter det valgte antal træninger (se under fanebladet ”betaling”). Man binder sig for et kvartal ad gangen.

Har man almindelig idræt når man går på fodboldlinjen?

Ja, man har idræt lige som de andre elever. Fodbold og håndbold på BSC er udover de almindelige timer.

Får jeg karakter og skal jeg til eksamen i fodbold / håndbold, hvis jeg går på sportslinjen?

Nej, man får ikke karakter eller skal op til eksamen. Hver elev bliver evalueret to gange årligt.